Denmark

silversmith

Hotel Silversmith

allegro 2 copy

 

Hotel Allegro

Go green i Chicago

 

Chicago sætter standarden, når det handler om miljørigtige tiltag og bæredygtighed i USA. Mange af byens hoteller arbejder på at blive mere ’grønne’, og pt. har 14 hoteller fået tildelt certifikatet Green Seal, der er et bevis på, at hotellerne begrænser forbruget af vand og energi og minimerer deres affald.

 

 

Vi anbefaler at bo på et af disse to hoteller, der begge har modtaget certifikatet Green Seal.

 

 

 

Hotel Silversmith
Silversmith har plads til både store og små møder. Her er al den nødvendig know-how, der hjælper dig med at arrangere en succesfuld event. Til møderne er her et velfungerende business center. Hotellet har en rigtig god beliggenhed tæt på Millenium Park, Garant Park og Michigan Avenue. Desuden er her gode transportmuligheder med det offentlige transportsystem.

 

Hotel Allegro
Et elegant hotel beliggende i byens finansielle kvarter, som også huser mange af byens teatre. Allegro tilbyder lidt større mødefaciliteter end Silversmith og har plads til 300 siddende mødedeltagere. Hotellets business center er åbent alle døgnets timer. Hotellet er en del af Kimpton Hotels gruppen, der er kendt for at tilbyde mødekoncepter, der er lidt udover det sædvanlige. Her får mødedeltagerne alt andet med hjem end kedelige mødenotater. Fx kan man afholde det ’grønne’ møde med økologiske og bæredygtige indslag under mødet.

 

’Grønne’ fornøjelser
Chicago gør meget ud af at tilbyde seværdigheder og events, der harmonerer med målet om at være den grønneste by i USA. Derfor er der blandt andet anlagt en cykelsti, der løber 30 km langs den smukke Lake Michigan. Her kan mødedeltagerne, i pauserne mellem møderne, snuppe en cykeltur og få lidt vind i håret. Har I brug for en lille event, så har I mulighed for at leje kajakker eller kanoer og nyde byen fra vandet. Chicagos grønne områder byder også på mange fornøjelser. Tag fx til Garfield Park Conservatory, Millennium Park, Chicago Botanic Park eller Lincoln Park Conservatory.

 

The greenest house i Chicago 

Vil I lære lidt om grøn design og øko-venlige teknologier, så tag på Museum of Science and Industry. Museet giver jer et godt indblik i, hvad der kan gøre jeres liv lidt grønnere med en rundtur i ’the Greenest house’. Her går I på opdagelse i et hus, der er indrettet med de nyeste grønne design og øko-venlige teknologier.

 

                        greenesthouse_1 
                         The greenest house i Chicago

 

 

 

Byen er generelt et fantastisk sted for afholdelse af møder og konferencer.
CWT Meetings & Events har gode erfaringer med at sende grupper til byen, som man kan flyve direkte til fra Københavns Lufthavn.                 

  

  

Go Green i Chicago - kontakt CWT Meetings & Events - send en mail til cwtevents@carlsonwagonlit.dk 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

chicago 1

  

 

chicago 3